Syge patienter skal hurtigere hjem – alt for tidligt. Det bliver resultatet af den økonomiaftale, som regeringen indgik med Danske Regioner tidligere på året. Enhedslisten stemte som eneste parti imod aftalen i Danske Regioners bestyrelse.
Det tåbelige 2%-produktivitetskrav på sygehusene afskaffes godt nok, men der indføres i stedet en såkaldt nærhedsfinansiering. Regionerne bliver dermed straffet økonomisk, hvis de ikke lever op til en række krav om bl.a. færre forløb pr. patient og flere såkaldte virtuelle forløb.
Dermed vil patienter sendes hurtigere hjem, ikke fordi det er bedst for dem, men på grund af økonomi. Så det er helt forståeligt at bl.a. Lægeforeningen er bekymrede.
https://www.avisen.dk/ny-lov-skal-skubbe-patienter-ud-af-hospitaler-de-s_510851.aspx