Det er ganske enkelt uacceptabelt, at ventetiden på høreapparater i Region Syddanmark er på flere år!
I 2014 vedtog regionsrådet en besparelse på 10 mio kr. på høreområdet. Det har haft vidtgående konsekvenser for ventetiderne. Enhedslisten var imod besparelsen og foreslog også i forhandlingerne for budget 2015 at besparelsen blev annulleret, men det var der desværre ikke flertal for.
Nu forsøger man på alle mulige andre måder at rette op på fortidens dumheder, men intet har hidtil virket. Ventetiderne er fortsat alt for høje. Vi skal i sundhedsudvalget endnu engang behandle sagen på tirsdag, og må så se hvad der kan lade sig gøre. Noget skal der ske! Hurtigt!