Endnu et påbud fra Arbejdstilsynet på Region Syddanmarks arbejdspladser – denne gang hos psykiatrien i Esbjerg.
Erkendelsen af, at der ikke er personale nok til at håndtere de svære patienter, er ved at indfinde sig rundt omkring. Få lidt personale giver dårligt arbejdsmiljø og flere arbejdsskader og sygemeldinger, hvilket igen medfører voldsomt flere udgifter. Samtidig flygter de erfarne folk, og det er svært at rekruttere nyt personale til en dårligt fungerende arbejdsplads.
Når afdelingerne samtidig kører med overbelægning, kan det jo ikke undre at det ender galt.
Det er uholdbart for det stakkels personale, der kæmper så godt de kan, men betaler en høj pris for overbelægningen og manglende personale.