Danske Regioner inviterede torsdag til konference om ulighed i sundhed. Det er et kæmpe problem, at lavtuddannede får dårligere behandling på vores sygehuse, samtidig med at de får flere sygdomme og lever markant kortere.
Uligheden er ikke faldet i rigtig mange år, og på nogle parametre er den endda stedet. Alle er enige om at der skal gøres noget. Undersøgelser og historier var der masser af på konferencen, og man kunne på baggrund af disse ret let komme frem til, hvordan vi får mere lighed i sundhed.
Børnefattigdommen har været stigende de sidste 10 år, så et meget effektivt middel mod ulighed i sundhed er at afskaffe kontanthjælpsloftet og integrationsydelserne.
Når der løbes alt for stærkt på gangene på vores sygehuse, er det de ressourcesvage det går ud over – de stærke skal nok sørge for at få den hjælp de behøver. Så flere midler og flere ansatte er også et godt middel.
Det tåbelige tolkegebyr afholder nogle af de dårligst stillede fra overhoved at opsøge sundhedsvæsenet – drop nu det tolkegebyr.
Investering i f.eks. almen praksis i områder, hvor dårligt stillede bor, vil øge disse menneskers middellevetid markant, og mindste uligheden. Så drop nu den modstand mod lægeklinikker i f.eks. Vollsmose.
Ulighed i sundhed er et kæmpe samfundsproblem, som det er godt der kommer mere fokus på, men det kan ikke gøres til et individuelt ansvar. 91% af sundhedsindsatser i dag handler om at lave patienterne om, men kun 9% om at ændre på sundhedsvæsenet – det burde vel være omvendt.
Og endelig kom Signild Vallgårda, professor fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, med en betragtning omkring de politiske partier. Alle partiprogrammerne havde kun tiltag mod ulighed i sundhed, som vi med garanti ved IKKE virker. Undtagen Enhedslistens.