Har brugt hele dagen på budgetseminar i Region Syddanmark. Effektiviseringer, besparelser og højere medicinpriser bliver endnu engang hovedtemaerne for budgetlægningen denne gang – hvor længe kan det blive ved?
Og alt imens er der ingen der kan eller vil gøre noget ved forureningen i Grindsted, hvor hundredevis af kilo af det kræftfremkaldende stof vinylklorid siver langsomt men sikkert mod grundvandet og ud i Grindsted Å. Borgerne er forståeligt nok bekymrede og vrede – det er vi andre også.
Forureningen stammer fra Grindstedværket, der i dag ejes af kemigiganten Dupont. De nægter at de har et ansvar, da “deponeringen af giftstofferne skete med tilladelse fra myndighederne før Dupont overtog Grindstedværket”. Virksomheder kan åbenbart altid løbe fra ansvaret! De får i hvert fald lov til det.
Regionen har ca. 20 millioner kr. årligt til jordoprensning, og har tusindvis af forurenede grunde på venteliste. Et overslag siger at oprensning af Grindsted-forureningen alene vil koste “et større trecifret millionbeløb”. Kommunen har heller ikke pengene, og regeringen er ligeglad!